Politiken den 21.6.06
Jeg har i debatindlæg her i avisen (10.6.06) og senest i Berlingske Magasin (17.6.06) argumenteret for, at Høegs roman, Den Stille Pige, ikke er et autentisk kunstnerisk værk, fordi det i udstrakt grad reproducerer Jes Bertelsens (JB) filosofi og Vækstcentrerets doktriner (eller ”teaching”, som det hedder der).
Jeg har for eksempel vist, at der er sammenfald mellem romanens hovedperson, Kasper Krone, og Jes Bertelsen – både hvad angår en række direkte fællestræk (energiforståelsen af især Bachs musik, påstanden om at kunne se ind i menneskers væsen, interessen for børns åndelige gaver, citater fra mystikerne, dyrkelsen af ordløshed og stilhed, skattespørgsmål omkring fondsordning og så videre) – og i forhold til nogle betydningsfulde underliggende tematiske træk. Der findes andre tilsvarende markante sammenfald i bogen, der derfor kan opfattes som en nøgleroman for Vækstcenteret.
Mit synspunkt er endvidere, at bogen som nøgleroman må siges at være ubevidst og ufrivillig. Den er ikke tænkt sådan fra Høegs side, og så langt har han bevaret sin kunstneriske integritet op imod JB’s ”suggestive udstråling”, jævnfør Høegs seneste radiointerview (P1 18.6.06). Høegs udsagn her om at ”være gennemstrømmet af noget større end en selv” i den kreative proces, om end ”inspirativt beriget” af JB, står derfor til troende.
I samme interview forklarer Høeg, at blot der var en eneste ”dyb, dyb” læser af hans bog, hvis sans for virkelighed betingede et ægte møde med teksten, ville han være tilfreds. Høegs kriterium for mødet er dobbelt-subjektivt og selvhøjtideligt spejlende – den ”betagede læser” (eller interviewer), der går i selvsving sammen med Høeg over hans tekst. Høeg glemmer, at ånd skam er nøgtern, og at der findes en virkelighed uden for Vækstcenterets og Høegs indbildning.
Hans tekst er læst og forstået, og Høeg har krav på den tilbagemelding fra læseren, han her beder om.
Sagt i korthed. Der er sket det for dig Høeg, at den kollektive usandhed og skygge, der er forbundet med Vækstcenteret og din involvering i sekten, har manifesteret sig i skriveprocessen gennem dit ubevidste og din fantasi - pudsigt nok svarende til jungiansk drømmeteori, hvor drømmens billeder siges at korrigere den bevidste enøjethed hos drømmeren. Resultatet er en ”ubevidst nøgleroman”, der viser alle de fortrængninger og ”lig i lasten”, som Vækstcenteret rummer kollektivt. Jeg kan oplyse dig om, at der gennem de seneste 10 år er registreret analoge og synkrone, men langt mere klare kollektive billedsekvenser, der peger på den samme ubalance på Vækstcenteret.
AL
|