HENVENDELSEN TIL FOLKETINGETS UNDERVISNINGSUDVALG
København
den 15. januar 2008
Henvendelse til:
Folketingets Uddannelsesudvalg,
vedr. udvalgets generelle sagsområde.
v/ Formand: Martin Henriksen (DF)
og Næstformand: Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Kære Martin Henriksen og Anne-Mette Winther Christiansen,
Undertegnede anmoder jer begge om at tage en sag op til drøftelse i udvalget, som vi vil redegøre for i det følgende, og som vi mener er af principiel og praktisk betydning for folkeskolens udvikling og omdømme.
Vi anmoder om, at udvalget orienteres og drøfter sagen principielt ud fra to aspekter.
1. Dels en overvejelse af lovligheden af projekter som det igangværende pilotprojekt, jævnfør folkeskoleloven i forhold til spørgsmålet om religiøs indoktrinering af folkeskoleelever, idet man kunne overveje behovet for at udsende retningslinjer/cirkulære til folkeskolerne desangående.
2. Dels en overvejelse af sikkerhed og ricisi for de deltagende folkeskoleelevers psykiske sundhed i forbindelse med meditationsprogrammer i folkeskolen.
Sagen:
Lederen af den nyreligiøse meditationsbevægelse, Vækstcenteret i Nørre Snede, idéhistorikeren Jes Bertelsen, har siden maj 2004 offentligt promoveret sit ønske om at introducere sektens ideologi og metode i form af Vækstcenterpædagogikken i en tillempet form i den danske folkeskole og på visse friskoler. Jes Bertelsens erklærede formål er blandt andet at skabe større almen folkelig forståelse for og opbakning omkring hans menneske- og livssyn, sådan som det praktiseres på Vækstcenteret, og for det, han opfatter som den ”spirituelle elite” af særligt begavede ”meditationstalenter” i Danmark. (se bilag 1 side 4-5)
Vækstcenterpædagogikken rummer ifølge Vækstcenterets egen redegørelse en lang række teknikker og indfaldsvinkler, der er hentet fra New Age, personlig udviklingstræning samt buddhistisk meditaton og bevidsthedsfilosofi.
Citat: (se bilag 1, side 19)
Et stort spektrum af redskaber tages i brug i denne proces. Drømmetolkning, kropsbehandling, psykologisk afklaringsarbejde, chakraøvelser, åndedrætstræning, tantrisk fordybelse, meditative praktikker og socialt engagement er nogle af dem. Tilsammen danner disse arbejdsfelter en relativt velgennemprøvet rejserute, kropsligt og sjæleligt, i retning af et mere selvberoende og ressourcebetonet menneske.
Alt dette kan ses i skæret af et større perspektiv, nemlig en egentlig meditativ, spirituel praksis med udspring i dzogchen, en af de højeste meditationsveje inden for den tibetanske buddhisme. I 1989 skabte et møde mellem Jes Bertelsen og Tulku Urgyen Rinpoche mulighed for rodfæstelse af denne spirituelle tradition på vore breddegrader. Det var et møde, der blev skelsættende for både Vækstcenteret og for idéhistorikeren.
Denne bestræbelse er senest forsøgt fremmet gennem en stort anlagt konference i Århus i november 2007 med mere end 750 deltagere, hvoraf godt halvdelen var pædagoger, lærere og andre fagfolk fra børne- og ungeområdet, medens de øvrige deltagere kom fra New Age kredse. Konferencen var arrangeret af en dækorganisation for Vækstcenteret, Foreningen Børn og Eksistentiel Intelligens (FBEI), i samarbejde med en konsulent fra JCVU. JCVU afholder endvidere et planlagt kursus for lærere i samme regi i oktober 2008. (se bilag 1 side 1-3 samt bilag 2 side 3)
På konferencen fremkom oplysninger om, at der i en folkeskole faktisk var gennemført et igangværende pilotprojekt med opstart 2006 ud fra Jes Bertelsens pædagogiske retningslinier, som er beskrevet på FBEI’s hjemmeside og i efterfølgende avisartikler. For friskolernes vedkommende var et pilotprojekt startet op endnu tidligere, nemlig 2005/06. (se bilag 1 side 13-15 samt bilag 2 side 1-2)
Af projektets elementer nævnes der på FBEI’s hjemmeside følgende:
.. små sekvenser med afspænding, åndedræt - og centreringsøvelser, fantasirejser, drømmearbejde, med derefter følgende samtale om og arbejde ud fra øvelserne. Dette arbejde foregik henover efteråret, og hensigten var at bygge op til en lejrtur i januar måned. Her blev der arbejdet mere intensivt med de 5 elementer i pentagrammet, herunder træning i nærvær og opmærksomhed og arbejde med kroppen, bevægelse og massage. / Børnene blev også præsenteret for øvelser, hvor de skulle mærke området midt i kroppen foran rygraden (centerlinien), mærke åndedrættet, og især pausen mellem indånding og udånding.
Dreng: Jeg kan især godt lide den med at mærke et punkt oven over hovedet og så hjertet bagefter. Jeg bruger det, når jeg skal falde i søvn, så går det meget lettere.
Den deltagende folkeskole er Elling Skole i Elling ved Frederikshavn, hvis ansvarlige leder er Peter Mygind, og som har 88 elever fra børnehaveklassen til 4. klasse. Peter Mygind udtaler i et avisinterview, ”at han godt ved, at øvelserne er udsprunget af meditationsøvelser fra buddhismen, men at man ikke bruger dem religiøst, men i en pædagogisk sammenhæng … Det giver sig selv, at vi ikke ville bruge det her, hvis det var religiøst.” Han støtter sig ukritisk til en lærer fra Vækstcenteret, Michael Stubberup, der forklarer: ”Vores metoder er hentet i flere forskellige kulturer og religioner fra buddhisme til ortodoks kristendom. Vi har så fjernet det religiøse, så de kun er til afslapning og fordybelse, præcis som man kan bruge yoga-øvelser uden at blive hindu.” Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, supplerer, at ”selvfølgelig må man ikke forkynde i folkeskolen. Det ved lærerne. Og de kan godt vurdere, hvor grænsen går.” Endnu et argument fremføres af en anden af initiativtagerne, Steen Hildebrandt: Undervisning i meditation er i forvejen en trend ude i erhvervslivet, som derfor nødvendigvis må vinde indpas i folkeskolen for at ruste eleverne til senere professionelt samarbejde og konkurrence. (se bilag 3)
Vi drager disse vurderinger og forudsætninger stærkt i tvivl, idet der henvises til det vedlagte materiale fra Infogruppens hjemmeside og diverse kritiske indlæg i aviserne, samt i øvrigt til Jes Bertelsens eget forfatterskab. (se bilag 1 side 17-22 samt side 24)
Vi hævder med god grund at:
1. Ud fra en akademisk religionshistorisk betragtning er Jes Bertelsen-bevægelsen en nyreligiøs bevægelse med baggrund i den tibetanske tantriske buddhismes Nyingmapa-tradition (dzogchen-meditation og tantra) med tilhørende bevidsthedsfilosofi, samt synkretistiske elementer hentet fra teosofien, New Age og en lang række andre kilder. Bevægelsen har alle de velkendte katakteristika for en sektdannelse med en indbygget metafysik, soteriologi og mytologi. Der henvises til religionshistorikeren Helle Hinges bog om bevægelsen: (Jes Bertelsen bevægelsen - New Age på dansk, Gyldendal, Kbh. 1995).
2. Bevægelsens egen selvforståelse som værende ikke-religiøs, non-konfessionel og videnskabeligt objektiv er en udbredt forestilling og påstand i lignende New Age bevægelser som for eksempel TM og Scientology, idet man udnytter den videnskabelige branding i rekrutteringsøjemed og søger at undgå religiøs skepsis.
3. Bevægelsen tager sigte på medlemmernes personlige og bevidsthedsmæssige udvikling i retning af et buddhistisk inspireret ideal (den oplyste og realiserede mester). Dette ideal tilstræbes gennem en meget radikal livsstil med fem timers daglig obligatorisk meditation ud fra dzogchen-teknikken. Der er i den omtalte Vækstcenterpædagogik tale om dybt personlighedsforandrende og bevidsthedsmodificerende teknikker, der ultimativt fører til en såkaldt transmission (fællesbevidsthed) mellem Jes Bertelsen og hans elev(er), hvilket i realiteten indebærer en indvielse og et initiationsløfte og rummer en overgivelse af jeg-personligheden.
4. Skoleprogrammet udgør et tillempet udvalg af Vækstcenterpædagogikken, hvori indgår karakteristiske forstadier og –øvelser til en senere dzogchen-meditationspraksis (opmærksomhed på pausen mellem ind- og udånding) samt kanalisationsøvelser og fokuseringer (mærke området midt i kroppen foran rygraden (centerlinien), mærke et punkt oven over hovedet og så hjertet bagefter), der er beslægtet med tantraens og kundaliniyogaens esoteriske traditioner og teknikker, som bygger på chakralæren.
Vi anfører i denne sammenhæng følgende kritik:
1. Folkeskolelærere har ikke uddannelsesmæssige forudsætninger for at vurdere spørgsmålet om disse teknikkers religiøse eller ikke-religiøse karakter. Skolelederen Peter Mygind udtaler sig i uvidenhed og i modstrid med den akademiske religionsvidenskab, der med rette karakteriserer Jes Bertelsen-bevægelsen som religiøs både med hensyn til forudsætninger, indhold og praksis. Religionsvidenskabeligt set er det almindeligt accepteret, at en religiøs teknik ikke kan vurderes adskilt fra dens religionshistoriske baggrund, formål og betydning. Man kan altså ikke udøve teknikken uden at forbinde sig med den religionsdannelse, der har fostret eller modificeret den. Derfor kan det ikke være op til den enkelte lærer eller skoleleder at ”trække grænsen” ud fra sine almindelige faglige og menneskelige kompetencer, når der som her er en reel fare for religiøs påvirkning og indoktrinering af folkeskoleelever.
2. Hvis det igangværende pilotprojekt kan legitimeres og implementeres så ukritisk, som det er sket på Elling skole, så kan enhver anden nyreligiøs bevægelse eller meditationsskole – det være sig TM, Scientology eller en mindre virksomhed – med god ret og ud fra samme argumentation gøre det samme. Endvidere kan de etablerede religioner hævde, at brugen af deres teknikker heller ikke fører til medlemskab eller indebærer mere eller mindre religiøs påvirkning end i pilotprojektet, så hvorfor kan deres religiøse eksperter ikke sætte pædagogiske programmer op for børnene, og så videre. Folkeskolen bliver et religiøst gedemarked med udbydere af alle mulige semireligiøse almenpædagogiske programmer til motivering og kompetenceudvikling af eleverne.
3. De i pilotprojekterne anvendte teknikker er i særdeleshed omfattet af denne generelle kritik, fordi de er ganske indgribende. Det er teknikker, der har deres ophav i esoteriske og mystiske traditioner, hvor selve formålet med teknikken er at opnå en gennemgribende bevidsthedsmodifikation ud fra en manipulation af menneskets subtile energi-strukturer. Det er altså teknikker, der virker dybere end almindelig personligheds- psykologi, og som interfererer med de mest basale elementer i identitetsdannelse og bevidsthedsfunktion. Brugen af disse teknikker involverer afgørende eksistentielle og åndelige spørgsmål.
4. Teknikkerne er beviseligt farlige og har ved udvidet brug ført til meditationsinduceret psykose (også på Jes Bertelsens kurser og under hans vejledning). Ikke mindst de teknikker, der hviler på dzogchen-praksis og tantra, har regelmæssigt udløst såkaldt ”negative kundalini-rejsninger”, hvor symptombilledet svarer til meget alvorlige og næsten uhelbredelige psykoser med voldsomme energi-problemer i kroppen, ekstreme sansninger, psykologiske vanskeligheder, bevidsthedsforstyrrelser og lignende. Disse reaktioner kan også udløses gennem sporadisk og helt overfladisk brug af teknikkerne, og realiteten er, at ingen kan kontrollere eller reparere en sådan skadevirkning. Det er forudsigeligt, at enkelte elever før eller senere vil mærke den form for uønsket effekt. (se bilag 1 side 8 samt især bilag 8 og 9)
5. Henvisningen til nyttevirkninger (som notabene kan opnås på mindre kontroversielle måder) opvejer på ingen måde de åbenlyse risici og indoktrineringsproblemerne. At meditation vinder indpas i visse dele af erhvervslivet, hvor voksne mennesker med en færdigdannet personlighed selvansvarligt kan tilvælge den form for bevidsthedstræning, kan aldrig være et argument for at indføre teknikkerne i folkeskolen, hvor der er tale om børn i den personlighedsformative fase i livet, der ikke bør udsættes for så dybtgående psykologiske og åndelige påvirkninger eller risikere deres psykiske helbred. (se bilag 1 side 7 og 9-12)
Denne kritik er blevet fremført løbende i takt med offentliggørelsen af projektideerne og senest omkring konferencen og pilotprojekterne.
Undervisningsminister Bertel Haarder er blevet orienteret i to breve, og har i første omgang udtrykt tillid til folkeskolelærernes dømmekraft, men også givet tilsagn om opmærksomhed. Ministeren har ikke udtalt sig efter, at det er kommet frem, at der findes et igangværende pilotprojekt i en folkeskole. (se bilag 1 side 26)
Bispekollegiet er blevet løbende informeret, og biskopperne for Københavns stift, Århus stift, Viborg stift, Lolland-Falsters stift og Ribe stift har alle udtrykt deres alvorlige bekymring for udviklingen.
Debatten i dagspressen fremviser en almen betænkelighed og kritik af den påtænkte pædagogiske udvikling (se bilag 3-9).
På den aktuelle baggrund tillader vi os derfor at henvende os til Folketingets uddannelsesudvalg.
Med venlig hilsen, Medunderskriver:
Infogruppen Dialogcentret
Fortegnelse over bilag:
1. Infogruppens hjemmeside, side 1-28. Hjemmesiden kan læses online på:
http://www.sitecenter.dk/oplysning og: http://infogruppen.minisite.dk
2. Uddrag af FBEI´s hjemmeside, side 1-3.
3. ”De kan regne med sjælen”, artikel i Nordjyske den 18.11.07.
4. ”Superreligiøst og farligt”, kommentar af Tom Thygesen Frederiksen i Nordjyske den 24.11.07.
5. ”Skolespiritualitet”, leder i Kristeligt Dagblad den 19.11.07 af Birgitte Stoklund Larsen.
6. ”Skolespiritualitet: Hjælp”, kommentar af sognepræst Anders Kjærsig i Jyllandsposten den 27.11.07.
7. ”Stop usund religiøs påvirkning af børn”, artikel af Jens Linderoth i Kristeligt Dagblad den 24.11.07.
9. ”Lad jer ikke forføre”, kommentar af Iris M. Pedersen i Kristeligt Dagblad den 28.12.07.
|