Manipulation og indoktrinering - Hvad er for galt?

Bevidst sløring af ideologiske præmisser og mangel på gennemsigtighed i FBEI’s pædagogiske koncept i dets dybe afhængighed af Jes Bertelsens videregående projekt - fratager børn og forældre et oplyst valg!

Hvordan vil Jes Bertelsen garantere, at der gennem det af ham inspirerede pædagogiske tilbud ikke forekommer en skjult religiøs indoktrinering eller manipulation af danske børn, når de modtager instruktion af mennesker med løsere eller fastere tilknytning til Vækstcenteret og bruger hans tilpassede teknikker, der som forklaret i afsnittene om pseudovidenskabelighed og religionsforfalskning bestemt ikke er så værdifrie eller neutrale, som de giver sig ud for. De bygger nemlig i bund og grund på hans New Age inspirererede og buddhistiske bevidsthedsfilosofi, der sammenfattes i Vækstcenterpædagogikken. (se i menuen)

Det er en kendsgerning, at børns læring foregår gennem identifikation og social orientering ud fra gruppetilhørsforhold. Den voksne instruktør får derfor en afgørende indflydelse på, hvordan børnene integrerer teknikker og oplevelser, og kan relativt frit præge og bestemme tolkningsrammen. Der er således i projektet overhængende risiko for en indoktrinering og påvirkning af danske børns religionsforståelse ud fra instruktørens baggrund, hvilket man må advare både forældre og børn imod.

For hvad sker der, hvis børnene i den diffuse aktivitet begynder at spejle læreren på et mere ubevidst plan og eventuelt opfanger dennes private overføring på og transmission fra Jes Bertelsens "kohærente bevidsthedsfelt" i Nørre Snede, idet barnet nu "virkelig" oplever noget ”spirituelt” markant. Eller hvis barnet på anden måde opsnapper subliminale signaler og holdningspåvirkninger fra instruktøren og prøver at "leve op til dennes forventninger" eller "går med på kammeraternes oplevelser". Hvilken fantasiverden opbygges der her, og hvor peger den hen? Hvad skal børnene med den?

Jes Bertelsen undrer sig selv i sine bøger over, at mennesker på hans kurser begynder at drømme ens og netop i de billeder og temaer, som han selv er optaget af. Skal denne kollektive fantasidannelse udbredes til almindelige skolebørn?

Hvem skal tolke det materiale, barnet producerer under aktiviteten? Jes Bertelsen svarer på konferencen: barnet selv, men er det mon troligt eller troværdigt – og er det sundt for barnet?

Hvem skal råde barnet videre i et forløb, hvor teknikkerne eventuelt åbner døre ind til andre mere uoverskuelige dimensioner, sådan som det sker tilsigtet på Vækstcenteret?

JEG-BEVIDSTHEDS-NEDSMELTNING?

Jes Bertelsen (JB) i ”Bevidsthedens flydende lys” og Politiken den 30.4.08: ”Han (JB) beskriver også, hvordan han mødte Urgyen Tulku, og hvordan han i 20-30 minutter havde en total fornemmelse af, at hans egen bevidsthed smeltede sammen med den gamle mands. I bogen virker det, som om jeres bevidstheder smelter sammen? (JB:) ”Formentlig.” Kan du få det samme til at ske? (JB:) ”Jeg vil tro det, men jeg har ikke mødt nogen, hvor den samme oplevelse har reproduceret sig.”

Jes Bertelsen på konferencen i Århus: "Noget, som jeg selv har lagt mærke til, det er, at .. at noget, som mange gange har taget mig vældig lang tid i kontakt med voksne mennesker, og få ligesom, eh, få til og fungere ... det er meget, meget lettere, når man taler med børn ... Den viden, at man ikke kan det (lade være med at tænke), har børn ikke – jeg taler om børn mellem 7 og 14 år – det .. det spektrum af børn, som jeg har arbejdet med i nogle små grupper med, sammen med blandt andet Helle, eh, og andre. Det, der er interessant, det er, at hvis man siger til sådan nogle børn – prøv at lade være med at tænke – så lader de rent faktisk være med at tænke."

Infogruppens enkle spørgsmål er: Hvordan kan Jes Bertelsen konstatere, at et barn ikke tænker? Det er ikke noget, man kan se "udenpå" et barn, og børnene var vel ikke ligefrem MR-scannet! Hvilken form for 'bevidsthedssammensmeltning' forudsætter det, hvilke teknikker gør Jes Bertelsen brug af, og hvordan er barnets dybeste integritet og grænser så beskyttet, hvis Jes Bertelsen griber ind i dets inderste, i selve bevidstheden, uden at barnet kan vide det? Er det etisk? Hvad åbner det op for? Hvad kan Jes Bertelsen kigge ind i og om bag ved, hvis børn begynder at lave hans teknikker i folkeskolen?