På konferencen satte Jes Bertelsen introduktionen af sit pædagogiske program ind i et religionsideologisk perspektiv. Han forholdt sig eksplicit kritisk til alle de etablerede religioner, der som kulturbærende institutioner rummer et gudsbegreb og tilsvarende trosforestillinger. Han anser disse religionsdannelser for ”tilbagestående” og ”irrationelle” – på linie med alkymien i middelalderen – idet han mener, at hans egen pseudovidenskabelige form for religiøsitet vil erstatte disse kulturinstitutioner indenfor en periode af 20-30 år.

 

Bortset fra det megalomane og verdensfjerne islæt i denne perspektivering af FBEI’s pædagogiske program, må vi i Infogruppen tage afstand fra, at danske skolebørn (og deres forældre) uafvidende skal indgå i en sådan religionsideologisk kampagne, der krænker alle de elever og forældre, som har en eller anden form for gudstro (enten på det personlige plan eller gennem tilhørsforhold til et anerkendt trosamfund). I det mindste må der rejses en kritisk diskussion omkring dette undervisningselement blandt skolebørn og deres forældre, eftersom Jes Bertelsens ensidige religionskritik og hans religionspædagogiske program er bevidst rettet mod alle de (mono)teistiske religioner. En sådan drøftelse, hvor repræsentanter for andre menneskesyn og værdier end Jes Bertelsens kan komme til orde, påhviler folkeskolelærerne ud fra lovens krav til alsidighed og elevernes forberedelse til demokratisk (værdipluralistisk og -kritisk) engagement i samfundsdebatten. Vi kan heller ikke forstå, hvordan lærere og ledere i folkeskolen kan indlade sig med et fantasteri af disse dimensioner – en selvudnævnt "profet", der "indvarsler" reformeringen af flere milliarder troende menneskers religiøse liv på globalt plan, idet han uden videre tilsidesætter alle disse menneskers værdi- og virkelighedsopfattelse som  "tilbagestående og irrationel", selv om der blandt disse mennesker findes millioner og atter millioner, der lever et altruistisk liv med stor personlig integritet. Jes Bertelsens påstand om, at hvis man ikke er med på hans pseudovidenskabelige religiøsitet er man en dum og primitiv fundamentalist, er simpelthen så unuanceret og respektløs, at det er en skræmmende tanke, hvis hans opfattelse skal præge danske skolebørn!  

Hører den slags  negative kampagner og generaliseringer af anderledes troende hjemme i folkeskolen?

 

Citat af Jes Bertelsen (vores understregninger): ”… at hvis den eneste Gud er Allah – hvis der overhovedet er en Gud – så bliver man jo i dårligt humør, når man hører, at der er en anden religion, at den eneste Gud, der er Gud, der har en enbåren Søn, der hedder Jesus, og så bliver man jo såret, hvis man nu var buddhist, for der er der slet ingen Gud – så bliver man jo såret på det – eller hvis man nu hører til en hindu-verdensreligion, men da er der rigtig mange guder, og den konfrontation, som verdensreligionerne har med hinanden, den skaber to tendenser. Forholdsvis få prøver at lave en eller anden form for åben dialog, hvor man prøver at finde ud af, hvad mon, er der noget almenmenneskeligt, ligesom meningsfuldt og dybt i de her forskellige religiøse systemer – altså er der noget, vi kan bruge til noget i en moderne tid – er der noget, der er videnskabeligt dokumenterbart. Det er den ene, og det er de færreste, der gør det. Men langt de fleste mennesker bliver ramt på deres identitet, og de afgrænser sig ved at fundamentalisere religionen og monopolisere den. Det mener jeg er en faretruende tendens, fordi religionen har stadigvæk i hele, på hele kloden meget, meget mere tag i os mennesker, end vi vil være ved, og meget mere tag end rationalet, hvis bare den rationelle, videnskabelige rationelle, almindelige menneskelige humane etik – hvis det var den, der bestemte, jamen så ville man jo ikke gøre sådan, som man gør – vi ville formentlig ikke gøre sådan, som vi gør – og menneskene ville ikke gøre sådan, og regeringerne ville ikke gøre sådan, og de multinationale selskaber ville ikke gøre sådan. Men man er fanget i en form for afgrænsning, en form for .. for .. for .. for nervøsitet omkring det her mere irrationelle niveau. Jeg har den opfattelse, og den kan være forkert, ikke også, det er den muligvis, men så har jeg det håb, at på et eller andet tidspunkt i løbet af .. af nogle 20-30 år, så vil man begynde at frisætte fra verdensreligionerne nogle almenmenneskelige, etiske, videnskabeligt dokumenterbare strategier, som er kernen bag, hvad alle de forskellige verdensreligioner har udviklet. Det er mit håb.

 

… Min opfattelse er ... det er frygteligt provokerende, det kunne vi jo godt se, ikke også, allerede inden konferencen .. min forestilling er, at verdensreligionerne .. de er på det niveau, som alkymien var i middelalderen. Og det, der er ved at ske, blandt andet gennem, eh, neuroscience og alle de undersøgelser omkring, hvad gør meditation, og hvad gør det og arbejde med hjertet, hvor man undersøger, hvad gør det? Og man sætter det ind, og man putter mennesker i scannere, og man stiller spørgsmål og bliver ved, og man ender med at finde det. Jeg er helt sikker! Man er allerede ved at finde, at verdensreligionerne har en kerne af en slags almenmenneskelig, mere videnskabelig forståelse af, hvordan man også kan gøre med bevidstheden, og hvordan man også kan gøre med hjertet, og at det netop er det, der fører ind mod øget mulighed for og udvikle naturlig empati og venlighed og øget forestilling om en samhørighed med andre mennesker. (pause) Så .. det, der er vigtigt, det er, hvis man skal videre med sådan noget som det her.”