Det pædagogiske koncept bag FBEI’s arbejde sammenfattes af Jes Bertelsen selv i en symbolsk model, han kalder for pentagrammet.

Man skulle mene, at et så rudimentært pædagogisk program ikke har brug for nogen symbolsk udformning - at fem "pinde" er alt, hvad der behøves for at præsentere indholdet, der i teoretisk primitivitet ikke udgør andet end stikord. 

Men modellen rummer ikke desto mindre en symbolsk mystifikation, der viser tilbage på Vækstcenterets esoteriske menneskeopfattelse.  Vi må gå ud fra, at Jes Bertelsen som idehistoriker og gammel jungianer har tilstrækkelig symbolviden til at forstå, hvad denne selvvalgte præsentation dækker over. 

At seminarie- eller universitetsuddannede pædagoger/fagfolk i vidt omfang ikke spørger ind til modellens symbolik, esoteriske menneskesyn og rudimentære pædagogik må forbløffe, men lad os i det mindste her løfte sløret for modellens skjulte budskab. 

Figuren viser de fem indfaldsvinkler eller teknikprogrammer til bearbejdning af børns eksistentielle intelligens. Disse fem tekniske indfaldsvinkler angives som firkantede pile, der er sammenholdt af en rød femkant. Pilene peger ind mod et centralt placeret grønt symbol, der har form af et æg og repræsenterer barnets ”inderste” og dets forankring i hjertet, idet den røde femkant omslutter ”ægget” helt.

Det grønne ”æg”, barnets inderste (sjæl, jeg, personlighed), er indlejret i en underliggende opadvendt femstjerne, pentagrammet. Pentagrammet er et gammelt okkult symbol for det hele menneske, der modtager sig selv oppefra, fra det guddommelige. Stjernen er igen omlejret af to grønne mandel/æggeformede figurer og en yderste cirkelformet figur, der repræsenterer auriske lag eller niveauer omkring barnet. Ingen af disse figurer er ”firkantede”, men gengives tilstræbt ”organiske”.

Det interessante ved den samlede figur er modsætningen mellem påvirkningens form og det, der skal påvirkes, idet figuren rummer både åbne og lukkede, firkantede og bløde former, ligesom figuren spiller på tvetydigheden i det opadvendte og det nedadvendte pentagram.

Det påvirkede (barnet) er åbent, blødt og opadvendt, medens påvirkningen er massiv, omsluttende, kantet og materialistisk (rød) – femkanten og pilene (teknikprogrammet).

Og påvirkningen sker genem et nedadvendt, et omvendt pentagram-symbol!

Hvis man forbinder pilespidserne med hinanden eller tegner den indre stjernefigur i det røde pentagram, får man det lige så gamle okkulte symbol på mennesket, der modtager sig selv nedefra. Et symbol, der er vidt udbredt indenfor satanisme.

Pentagrammet er nemlig et symbol, der traditionelt er blevet brugt til påkaldelse og fastholdelse af ånder. Når spidsen vender opad påkaldte man ånder fra oververdenen, og med spidsen nedad påkaldte man ånder fra underverdenen. Opadvendt er der her tale om det bevidste menneske, og nedadvendt om det ubevidste “dyriske” menneske (se link).

Figuren viser, hvordan en dyrisk, instinktuel opfattelse af mennesket (i form af et teknisk og materialistisk koncept for spiritualitet) præges ind i og tvinges ned over børn med en naturlig spirituel orientering opad – altså hvordan det højeste symbol for det hele menneske (det opadvendte pentagram) omvendes/perverteres ud fra det laveste symbol (det nedadvendte pentagram). Det følende, menneskelige hjerte underkastes et koldt intelligensbegreb.

Og hundreder af pædagoger præsenteres for denne figur og dens program, og forstår ikke, hvad det er, de kigger på!

Pentagrammer som symbol:
http://da.wikipedia.org/wiki/Pentagram