Hvis det i realiteten er Jes Bertelsen og Vækstcenteret, der står bag FBEI og Den 9. intelligens, hvilke formål og planer karakteriserer så dette initiativ? Eller med andre ord:
Hvad går Jes Bertelsens pædagogiske børneprojekt ud på?
Jes Bertelsen påstår, at Danmarks unge i dag er spirituelle og eksistentielle analfabeter! Gælder det også dine børn?!
Tænk over denne uhyrlige og nedladende påstand. Hvad for en holdning til børn og mennesker kan ligge til grund for den og hvilken selvopfattelse hos Jes Bertelsen?
Jes Bertelsen har første gang redegjort for sin projektidé i grundtræk i en radioudsendelse sendt den 29.5.04 på P1 i programmet Eksistens, Samtale med Jes Bertelsen. Efterfølgende har han annonceret konferencen og projektet i en ukritisk og ”bestilt” portrætartikel i Jyllandsposten af Jette Meier Carlsen den 12.8.06.
På dette tidpunkt er pilotprojekterne med praktisk indføring af Jes Bertelsens teknikker allerede i gang – i friskolen fra 05/06 og i folkeskolen fra 06 – uden at det omtales direkte. Det er også inden stiftelsen af FBEI/FBL.
Citat fra artiklen i Jyllandsposten:
"På den baggrund samarbejder han (Jes Bertelsen) i øjeblikket med en lille gruppe betydende fagfolk fra forskellige miljøer om et undervisningstilbud i spiritualitet til skolebørn. Projektet opererer med flere intelligenser, inddrager hjerneforskning og er formentlig først klar til offentliggørelse i løbet af et par år."
Direkte citat af Jes Bertelsen fra Jyllandsposten:
»Vi vil skabe et undervisningstilbud, der er på linje med det, som børn tilbydes i matematik og it. Man skal jo heller ikke tro på noget bestemt for at lære engelsk. Alle mennesker har dybt forankret en evne til spiritualitet, men ligesom med evnen til at synge, danse og regne bliver det ikke til noget, hvis ikke man træner den. I vores kultur har vi mistet evnen til at give mennesker de redskaber, der skal til for at træne spiritualiteten, og derfor udklækker vi spirituelle analfabeter fra folkeskolen og gymnasiet.«
I radiointerviewet bruger Jes Bertelsen samme ordvalg og forklaringsmodel for udviklingen af en ”spirituel intelligens” hos børn, idet han dog også skitserer projektets videre formål:
Referat: Hvis en forståelse af spiritualitet med en tilhørende simpel praksis, der er renset for al dogmatik og bekendelse, kan få udbredelse gennem skolen ud fra almene psykologiske udviklingsbegreber som intelligens og kompetence, vil det i løbet af en enkelt generation skabe samfundmæssig accept omkring nødvendigheden af at træne børn og unge, hvis spirituelle evne udgør et særligt talent, hvorved talentet kan udvikles til en form for virtuositet med ekstraordinære bevidstheds- og kærlighedsevner, sådan som Jes Bertelsen også opfatter sig selv.
Direkte citat af Jes Bertelsen fra radiointerviewet:
"Så selvfølgelig har enhver evne – den har muligheden for og ligesom kunne udvikles, i hvert fald ved nogle mennesker, ud i en form for talent, og sådan et talent kan så give en masse gavn fra sig, både til det menneske, men måske nok så meget til dem, der nyder det ude omkring. Og det gælder, er jeg sikker på, også i det spirituelle aspekt. Jeg tror, at spiritualitet er en almenmenneskelig evne, og jeg tror, at den også hos nogle mennesker har, eller kan få talentkarakter, og de mennesker, de vil jo så blive særligt optagede af og dyrke de her former for praksis og muligheder, og så udforske i langt højere grad, hvad de her redskaber kan, og så kan man komme ind i helt andre tilstande af kærlighedsdimensionen, eller helt andre tilstande af vågenhed. Og det er også interessant! Og det interesserer selvfølgelig også mig ... hvis det begyndte også at blive noget, som blev taget alvorligt inden for skolevæsenet og altså afgørende frisat fra spirituel-religiøs dogmatik, så tror jeg, at så ville i løbet af .. nogle generationer, hvis det fandt sted, måske en generation bare! - så tror jeg, at så ville man begynde at få en fornemmelse for, at så var det jo også interessant, at der var nogle, der kunne – hvis man stødte på nogle spirituelle talenter – og nu har vi talt om evnerne, ikke også, der jo selvfølgelig er generelle og almenmenneskelige – men der er jo også nogle, der har nogle talenter! Det er jo også interessant at træne dem, ikke?, det er jo heller ikke, vi bliver jo ikke alle sammen professorer i matematik, men vi kan godt lægge to og to sammen og få det til at blive fire, ikke – og sådan inden for det spirituelle er der nogle mennesker, der vil kunne udvikle, eh, og som altid, til alle tider og i alle kulturer har udviklet de spirituelle … talenter, og det ville måske få en større kompetence omkring sig, hvis der først var en bredere forståelse for den almindelige del af den spirituelle intelligens. Jeg tror, det skal gå den vej.”
Det var dette interview i DR1 med Jes Bertelsen, der fik psykolog Helle Jensen til at kontakte ham med henblik på et konkret samarbejde (sådan er tilblivelsesmyten i hvert fald konstrueret af FBEI for at lægge mest muligt initiativ over på andre end Jes Bertelsen). I et interview i Folkeskolen læser man: ”For nogle år siden blev lederen af Vækstcenteret i Nørre Snede, dr.phil. Jes Bertelsen, interviewet i radioprogrammet »Eksistens«. Han talte om nogle tanker, han havde gjort sig om, hvordan man kan give børn mere ro i deres hverdag og i skolen - for eksempel ved at lære dem at fokusere på deres åndedræt og opnå en indre ro. En af lytterne var psykolog Helle Jensen, der har arbejdet med børne- og familieterapi og relationen mellem lærere og elever igennem mange år. Hun blev så optaget af Jes Bertelsens tanker, at hun satte sig til tasterne og skrev et brev til ham … Hun har selv været på kursus på Vækstcenteret og andre steder og lært sig meditations- og åndedrætsteknikker.
Men hvis det er radiointerviewet med Jes Bertelsen, der danner udgangspunkt og ideologisk grundlag for FBEI, så må man også være bekendt med (og formentlig støtte) dets elitære og samfundsreformerende ideologi – for det er projektets indhold.
Af interviewet fremgår det, at projektet er tænkt ind i en mere omfattende kulturkritik, idet de almindelige samfundsformer og –værdier efter Jes Bertelsens mening i for ringe grad giver plads for en meditativ livsstil som den, han selv og hans elever tilstræber på Vækstcenteret. Dette skal ændres i løbet af bare en generation! (se også "Religionsideologisk kampagne" i menuen)
Omdrejningspunktet i projektet er (ligesom på Vækstcenteret), at spiritualitet er en form for intelligens eller en almenmenneskelig evne, der kan og må opøves eller trænes, hvilket kræver redskaber, teknik og instruktion. Hvis man ikke øver sig i det, bliver det ikke til noget, og i værste fald kan et særligt talent gå til spilde, sådan som det er reglen i dag, hvor vi ”udklækker spirituelle analfabeter fra folkeskolen og gymnasiet”. Der er således knyttet et præstations- og konkurrenceaspekt til konceptet, som er helt uacceptabelt i folkeskolen (se vores kritikpunkt ”Ulighed for Gud”).
Hvad er tanken omkring den videregående træning af de særlige talenter, der skal rekutteres fra folkeskolen?
Man må gå ud fra, at skolen ikke vil kunne påtage sig en sådan træning, men at den blandt andet tænkes at skulle foregå på Vækstcenteret, hvor Jes Bertelsen i forvejen har etableret en ”ungdomsuddannelse” for disse talenter.
Vil man finde egnede teknikker og redskaber til dette formål, kan man blandt andet gå til de nuværende religiøse traditioner og se på deres praksis, eller man kan selv udvikle dem i særlige religionspædagogiske miljøer som Vækstcenteret.
Antagelsen er, at alle religioner på samme måde har beskæftiget sig med udviklingen af individuel spirituel intelligens som i Jes Bertelsens koncept, og at de har opbygget en form for almen (quasi-psykologisk) erfaring på området, hvilket naturligvis er en grov religionshistorisk forenkling.
Man skulle så tro, at udviklingsbehovet i skolen kunne løses ved, at børn og unge fik adgang og kendskab til de religiøse traditioner, men det er netop ikke tanken.
De kopierede teknikker skal først "renses for al dogmatik og bekendelse" og almengøres anden gang, hvilket Jes Bertelsen og hans forskerteam på Vækstcenteret har specialiseret sig i, idet man arbejder ud fra "helt videnskabelige og objektive forudsætninger" - en påstand, der ikke er underbygget og heller ikke kan underbygges. Der findes simpelthen ingen hævdvunden videnskab af nogen art, der på et objektivt eller alment vidensgrundlag kan "rense" religiøse praksisformer for dogmatik! (se afsnittet om ”Pseudovidenskab?”).
At man efter denne "objektivering" og reduktion roligt kan indføre teknikkerne i folkeskolen, som om det var gymnastikprogrammer, er derfor også ganske tvivlsomt. Teknikkerne er ikke blevet mindre religiøse eller dogmatiske af den grund. De har blot skiftet fortegn. Nu er det Vækstcenter-religion!
Det er i korthed dette nyreligiøse, pædagogiske program, som FBEI viderefører og omsætter til praksis, som indgår i pilotprojekterne, som JCVU faciliterer den videre formidling af, som Jesper Juul og Steen Hildebrandt har lånt troværdighed til, og som nu forsøges ekspanderet ud i Folkeskolen og i børne- og ungeinstitutioner som ”den nye tidsbølge”.
Efter infogruppens kritik af konfencens baggrund har Jes Bertelsen fået travlt med strategisk rygsvømning dér, hvor han tidligere i radiointerviewet har vovet sig for langt ud med sit egentlige ærinde og sin elitære menneskeopfattelse. På konferencen udtalte han i åben modsigelse af sig selv:
Citat: ”Der er ikke et facit på de her øvelser – man skal opnå det og det, den her erfaring og respons er den rigtige. Det er det respons, som det enkelte barn kommer med, når det prøver at gøre det, som er det rigtige for det barn. Man skal ikke tolke det, og man skal ikke blande sig i det. Så det er en helt anden tilnærmelse til barnets, eh, autonomi – dets evne til at kunne strukturere og forholde sig til, eh, sin egen, eh, erfaring, og sin egen situation. Man skal ikke præstere, man skal ikke bedømmes, man skal ikke kunne noget bestemt, man skal ikke sammenligne resultater.”