Forkortet replik i Berlingske Tidende den 1.7.06
I Peter Høegs nye bog er der masser af mystifikation omkring ”åndeligt begavede børn”, der er ”bortført” (ud i samfundet?), men i virkeligheden hører til i bestemte religiøse institutioner, hvor deres evner kan udnyttes til at frembringe særlig potente energifænomener – tanker, Høeg henter fra sin lærermester Jes Bertelsen, og som hans nye roman måske skulle være trækplaster for?
Når man vurderer Jes Bertelsens ønske om at udbrede sine meditative teknikker til folkeskolen og skabe en platform for at rekruttere de børn, der – efter hans ”ekspertvurdering” – besidder den ”højeste religiøse intelligens”, og give dem en særlig træning (på Vækstcenteret – hvor ellers?), må man tage hans tibetanske religiøse tradition i betragtning. Den er bestemt ikke udogmatisk!
Man finder for eksempel i lamaismen en særlig praksis og et tilhørende idekompleks omkring ”tulkuer” eller ”bevidste genfødsler” – børn ned i 2-3 års alderen, der identificeres som en bestemt afdød åndelig skikkelse, idet man bruger som ”bevis”, at de kan vælge rigtigt blandt nogle personlige ejendele, der har tilhørt vedkommende (man kan let påvirke børn til at gøre dette). Børnene fjernes fra moren og anbringes i et kloster, hvor de udsættes for meget barsk indoktrinering efter dette følelsesmæssige chok. De trænes til bestemte religiøse funktioner og identitetsbesættes totalt, idet de aldrig får mulighed for at udvikle en selvstændig personlighed eller vælge, hvem og hvad de vil være her i livet. Individualitet og individualisme er helt ukendte begreber i denne sammenhæng.
Jeg vil på det kraftigste advare forældre mod at udlevere deres barn til Jes Bertelsens system eller lade det træne efter Jes Bertelsens teknikker, der aldrig kan være værdifri, eftersom de beror på en tillempning af hans tibetanske Dzogchen-praksis. Ligesom man i skolen ikke tillader kristen bøn instrueret af en præst, bør man heller ikke tillade ”stilhedsmeditation” og teknikker til at ”tømme sindet” instrueret af en ”ekspert” fra Vækstcenteret, da dette hænger nøje sammen med buddhistisk livs- og bevidsthedsfilosofi og ligger langt fra de vestlige demokratiske og pluralistiske værdier. Det kan ultimativt føre til total binding og identifikation med Jes Bertelsen-bevægelsen – ligesom i tilfældet med Høeg, der åbent erkender, at han ikke tør tage det mindste lille skridt i sin spirituelle praksis uden vejledning fra Jes Bertelsen. En sådan personlig og subjektiv afhængighed er helt uforenelig med objektivitet og videnskabelighed.
Hvis lærere med baggrund i Vækstcenteret på nuværende tidspunkt anvender disse teknikker på børn i folkeskolen, vil jeg opfordre forældrebestyrelserne til at skride ind og undersøge inholdet og lovligheden af undervisningen. Man bør i givet fald rådføre sig med præst eller biskop, forespørge i undervisningsministeriet eller rådspørge universiteternes teologiske og religionshistoriske fakultet.
På Vækstcenteret er der i dag børn, som Jes Bertelsen har identificeret ud fra sine særlige evner, endnu inden de var født. Man har for eksempel et barn, der kaldes for ”lille Jes”. Jeg ved også, at Jes Bertelsen opfordrer sine disciple til at prøve at undfange børn, når han ”clairvoyant” mener at kunne se, at en bestemt sjæl ”er i farvandet”, som ville være nyttig at inkarnere på Vækstcenteret. Hvordan skal børn danne deres egen personlige identitet på en sådan baggrund, overlejret af den slags forventninger? De indoktrineres jo fra helt små. De fleste børn fra Vækstcenteret fortsætter derfor også deres tilknytning til stedet som voksne og suges ind i livslange ”udviklingsforløb” ved siden af deres samfundstilpasning – således også nogle af de unge fra stedet, der har udtalt sig så enslydende til Berlingske Magasin. Det er Jes Bertelsens formål, at han – i grelle tilfælde uden forældres vidende og accept – slutter en ”pagt for livet” med disse ”åndeligt begavede” børn, enten eksplicit eller implicit. Spørgsmålet er, hvad han bruger deres ressourcer til.
Dybest set er der tale om kidnapning, men det er selvfølgelig en grænsesituation, når forældrene ønsker dette for deres barn og selv er disciple. Der skal dog råbes vagt i gevær, når børneprojektet forsøges indpodet i det omgivende samfund gennem skjult manipulation.
AL |