Børns ret til åndelig og religiøs frihed i skolen

Kære Annette Leleur !

 

Jeg skal hermed på vegne af skolebestyrelsen på Elling Skole, bekræfte modtagelsen af dit brev vedrørende pilotprojektet på Elling Skole.

 

Skolebestyrelsen indkaldte v/næstformand Kirsten Christensen til ekstraordinært møde tirsdag d. 3. juni kl. 19:30, hvor også Elling Skoles Inspektør Peter Mygind Petersen (PMP) samt lærer Lars Birch Mogensen (LBM) og lærer Iris Krogh (IK) var tilstede.

 

Skolebestyrelsen ønskede, med udgangspunkt i dit brev, om en redegørelse fra PMP, LMB og IK, der samstemmende bekræftede, at det nævnte projekt ikke var styret af en nyreligiøs bevægelse men primært var etableret via en henvendelse fra psykolog og familieterapeut Helle Jensen, som skolen har et mangeårigt samarbejde med.

 

Projektets formål var ifølge PMP, LMB og IK udelukkende af pædagogisk karakter og ingen kunne genkalde sig noget i projektets forløb, der havde et religiøst islæt. Hertil skal tilføjes, at PMP har orienteret Børne- og kulturforvaltningen i Frederikshavn Kommune omkring dette. 

 

Skolebestyrelsen betvivlede ikke de gode hensigter, men at teknikkerne blandt andet stammede fra Vækstcenteret samt at der i forløbet var benyttet en konsulent med tilknytning til Vækstcenteret var indiskutabelt, hvilket skolebestyrelsen forholdt sig til.

 

Skolebestyrelsen konkluderede, at Elling Skole undlader fremtidige projekter med tilknytning til Vækstcenteret. Det skal bemærkes, at projektet er afsluttet. Endvidere henstiller skolebestyrelsen til Elling Skoles ledelse at overveje, hvorvidt et fortsat samarbejde med Helle Jensen er muligt.

 

Jeg håber, at du ved ovennævnte resultat finder, at din henvendelse har båret frugt, da skolebestyrelsen på Elling Skole ikke har nogen som helst interesse i, at støtte Vækstcenteret eller lignende organisationer.

 

Endelig skal bemærkes, at skolebestyrelsen ingen bekymringer har m.h.t. svaret fra Bertel Haarder, hvori han pointerer alsidigheden af skolens undervisning, idet Elling Skole har et godt samarbejde med Folkekirken i sognet og deltager i skole / kirke samarbejdet.

 

Med venlig hilsen

p.v.a. Skolebestyrelsen, Elling Skole

Asger Due Christensen

Klik her for at få dit eget GoMINIsite