Det kristne hjerte er på ingen måde identisk med en bestemt kardio-neurologisk konditionering, men derimod en medmenneskelig holdning og samvittighed. Det kristne ”hjerte” kan sagtens handle og fungere i sindsoprør og uden kohærensrytme, som når et menneske i en dramatisk situation optræder selvopofrende, ligesom det kristne hjertes højeste udtryk vel findes hos Jesus selv, men hvordan mon hans hjertekohærens havde det gennem lidelseshistoriens enkelte stadier?
Det er derfor ikke underligt, at Fader Poul Sebbelow, som er præst i den danske ortodokse kirke, klart har taget afstand fra Michael Stubberups reduktion og forståelse af hjertebønnen og kalder det for yoga! Samme skæve tankegang kommer også til udtryk i Michael Stubberups bog "Hjertebøn og Østkirkens Mystikere" samt i en radioudsendelse med journalist Anders Laugesen (også tilmeldt konferencen).
Begge steder nedbryder Michael Stubberup den oprindelige kristne forståelsesramme omkring bønnen yderligere og tolker frit – og helt uvidenskabeligt – løs på "teknikkens" indhold, idet påberåbelsen af navnet Jesus Kristus nu ses som en mantrisk produktion af bestemte lydbølger, der fører over i et ”ordløst stilhedsstadie”, hvilket blot er en gengivelse af Jes Bertelsens bevidsthedsfilosofi og hinduistisk yoga, så østkirken nu kan underordnes Vækstcenteret!
Fader Poul Sebbelow pointerer i en kommentar med overskriften "Jesusbøn uden Jesus" (se nedenstående link) at: ”Der er grund til at påpege faren ved at tale om Jesusbønnen som ”et redskab” eller som ”en metode”. Ganske vist knytter kirkefædrene bønnen til visse hjælpediscipliner, særlige kropsstillinger, åndedrætsrytmen og koncentration af opmærksomheden på hjertet; men alt dette er alene til støtte for det personlige forhold til Kristus, det må ikke overdrives, og det må frem for alt ikke blive et mål i sig selv. Det kan ikke understreges nok: ”teknificeringen” af Jesusbønnen er åndeligt farlig og kan være dybt skadelig. Overdreven fokusering på det metodiske udspringer af vores trang til at frelse os selv og trække os selv op ved hårene. Og metoderne er faktisk virksomme: De kan føre os ud i egne, hvor vi ikke kan bunde, og hvor det er livsfarligt at færdes, uden Kristus. Teknik ”i og for sig” kan være svært fascinerende; men ofte udspringer den ikke af længsel efter Kristus, men af en ubevidst længsel tilbage til den intethed, hvoraf Gud har skabt os.”
Man må spørge, hvilken legitimering Michael Stubberup egentlig har for at forstå og tolke en bøn og en religiøs tradition fra østkirken, når han også tilkendegiver, at han ikke selv er kristen og ikke bruger hjertebønnen inden for dens egen tradition, men at hans lærer er Jes Bertelsen. Hvem kan bedst udtale sig om hjertebønnens brug og mening – Vækstcenter-konsulenten eller præsten? Ved Michael Stubberup mon, hvem eller hvad Kristus er?
Gør Michael Stubberup sig skyldig i groft uvidenskabelig religionsforfalskning?
Hverken akademiske religionshistorikere eller psykologer vil acceptere alle disse forsimplede og ukritiske analyser, tolkninger og glidninger i konklusioner! Det kan de mennesker, der har et indre og eksistentielt traditionskendskab heller ikke! Hele tankegangen giver derfor kun mening indenfor New Age og dens galopperende pseudovidenskabelighed.
Realiteten er, at Michael Stubberup gør vold på en kristen religiøs tradition, hvilket udelukkende tjener til legitimering af Jes Bertelsens påståede tværreligiøse orientering, hvor kun den tibetansk-buddhistiske meditations- og bevidsthedsfilosofi med tilhørende teknikker forbliver intakt, og alle andre religiøse elementer forvrænges til ugenkendelighed.
Det er tydeligt, at Michael Stubberup bevæger sig inden for en overordnet tolkningsramme, der rummer lige dele New Age og lamaisme, og det samme gælder for Jes Bertelsen og resten af den neurologiske forskning, der er omtalt her. Flere af de involverede videnskabsmænd og neurologiske forskere er i øvrigt dybt overbeviste tilhængere af Dalai Lama.
Man opererer med et bestemt religiøst design, der (ligesom forsøgspersonerne) på forhånd identificerer det religiøse mål med en bestemt konditionering af det kropsenergetiske kompleks, hvilket både gælder for tantra og yoga, og det eneste almenvidenskabelige er i den forbindelse, at man i kraft af scannere kan operationalisere og kvantificere målet.
Resten er helt subjektive og vilkårlige tolkninger indenfor et socialt felt (som Vækstcenteret) med kraftig tendens til modsigelsesfrie og ukritiske tankekonstruktioner, der nøje matcher den bagvedliggende filosofi. Sammenfaldet mellem Vækstcenterpædagogikken og ”resultaterne” i hjerteforskningen i dette amerikanske ”fremmelige videnskabelige miljø” er altså ikke helt så overraskende, som Michael Stubberup mener, fordi begge befinder sig i samme sociologiske og værdimæssige stratum og har samme tilgang til at tolke religion og virkelighed.
I denne forbindelse er det karakteristisk og ikke uvæsentligt, at Michael Stubberup selv hurtigt forlader den ”videnskabelige” basis og opererer med en ”transcendent virkelighed”, som den fysiologiske konditionering kan åbne op til. Der er her næppe tale om nogle almene strukturer, hvilket ellers karakteriserer forklaringen af teknikken, for på Vækstcenteret fører åbningen ud i en række tilstande og imaginationer, som Jes Bertelsen deler, tolker og guider inden for rammen af sin egen træning og forankring i tibetansk tantrisk buddhisme, idet han beskæftiger sig med ”direkte bevidsthedstransmission” til sine elever og indvielse af dem i den tanketomme, ordløse bevidsthedstilstand ”rigpa”, som er meditationstræningens overordnede målsætning (se Helle Jensen-citatet og Jens Erik Risoms artikel).
Denne uvidenskabelighed oveni pseudovidenskabeligheden må man også tage i betragtning omkring skoleprojektet, for nogle af teknikkerne til skolebørn kan måske føre over i tilsvarende ”åbninger” (se afsnittet: Hvad er for galt?, Farerne ved meditation).
Se hele sammenfatningen af vores kritik i 5 åbne spørgsmål til Jes Bertelsen! Kan han mon svare på dem ... og vil han?
Fader Poul Sebbelovs artikel: Jesusbøn uden Jesus.
http://www.ortodoks.dk/jesusboen_uden_jesus.html
|