Er Jes Bertelsen og hans elever ude i religionsforfalskning?
Jes Bertelsen-eleven Michael Stubberup er et godt eksempel på Vækstcenterets almindelige religionsforfalskning og misbrug af andre religiøse traditioner - idet man gerne vil fremstå både tværreligiøse og udogmatiske på samme tid! Formålet er at låne troværdighed fra kulturens tiltro til "teknologisk know how" og "ekspertviden".
Vi vælger at analysere Michael Stubberups argumentation som typisk for hele den religiøse "kopivirksomhed", som Vækstcenteret og Jes Bertelsen opfatter sig selv som eksperter i.
Michael Stubberup konkluderer ikke overraskende i sin artikel "Hjertets intelligens": ”Set fra vores synspunkt er det interessant at øvelser, som er fuldstændig analoge til de kanalisationsøvelser og teknikker til at arbejde med hjertet, som er en integreret del af vækstcenterpædagogikken, dukker op i nogle af USA’s mest fremmelige videnskabelige miljøer.”
Efter hans mening er østkirkens hjertebøn (som nogle af Vækstcenterets hjerteteknikker i realiteten er en slags piratkopi af) tilsvarende analog med Heartmath- teknikken: ”I begge systemer drejer det sig om a) fokus på hjertet, b) at føre åndedrættet ind og ud gennem hjertet og c) at koordinere dette åndedræt med en visualisering af en for personen ’høj’ eller positiv, betydningsbærende kvalitet.”
Hurtigt slår Michael Stubberup tingene sammen og klapper i hænderne, idet han nu mener at have isoleret det ”videnskabelige forklaringselement” i den østkirkelige bønspraksis. For ham er det indlysende, at det hele tiden har været "teknikkens" formål at opbygge en "positiv emotionel sindstilstand og hjertekohærens" hos udøveren af bønnen. Han siger derfor videre: ”Den afgørende forskel ligger i de to systemers forskellige forståelsesmæssige rammer. Hjertebønnen knytter an til et verdensbillede, der i sig har en metastruktur i form af retningen mod transcendens (’himlen’, Kristus). Dette er ikke tilfældet i Heartmath Institute’s forståelsesramme. Det er sikkert med velberåd hu, at forskerne ikke udtrykker nogen meninger om, hvad der måske findes af døre eller åbninger til en transcendent virkelighed”. Michael Stubberup forlader således straks det materielle og kardiologiske virkelighedsdplan og antyder, at teknikken reelt kan føre over i en form for immateriel dimension.
Både tankegang og ræsonnement er forsimplet, fejlbehæftet og tendentiøs!
For det første er en neurovidenskabelig forskning af den karakter psykologisk primitiv. Den bygger på introspektion og tolkning, idet hjertekohærensen for eksempel lige så godt kunne hænge sammen med en primitiv følelse af tryghed og ledsagende afstressning, når man forestiller sig ”højere beskyttelse”. Det er altså ikke nemt at bestemme den bagvedliggende psykologiske dynamik.
Helt galt bliver det, når Michael Stubberup derefter sætter vognen foran hesten og identificerer maskinens enkle grafiske kohærensbillede med målet for træningen og den ønskede tilstand. Ret beset kan en uendelig række tilstande og konditioneringer jo producere dette bio-feedback, hvoraf nogle måske ikke er ønskværdige. Og dertil kommer, at man slet ikke har overvejet motivet for at gøre det! Så på den ene side siger teknikken intet sikkert om den relle emotionelle dynamik, men på den anden side siger den slet intet om menneskelige værdier eller holdninger! Den er overhovedet ikke eksistentielt signifikant ud over at være en "livets narresut" - og den er kun af religiøs betydning, hvis man har en teknologisk og træningsbaseret "spiritualitet".
Når alt kommer til alt er hjertet en simpel muskel, som bevidstheden vil kunne kontrollere gennem tilstrækkelig træning, ligesom man for eksempel kan snyde en ”løgnedetektor”. Man kunne tænke sig et grotesk forsøg, hvor en person med optrænet hjertemuskelkontrol frembragte kohærensrytme samtidig med, at personen trykkede på en bombeudløser.
Endelig er det meget betænkeligt at indskyde en maskine og en bio-feedback teknik mellem det fysiske hjerte og sit ”hjerteforhold” til Gud og lade maskinen bestemme det sidste gennem det første! Dette absurde ”maskinhjerte” er udtryk for en mekanisering og elektronisk teknificering af gudsforholdet, der fuldkommen tilsidesætter det kristne menneskesyn, der var bønnens udgangspunkt.
|